Tyske inflationstal gør snarlig rentestigning til en “reel mulighed”

Franske, italienske og nu tyske tal for inflationen ligger højere end ventet, og det åbner døren for en rentestigning fra ECB allerede i oktober, konstaterer cheføkonom i AL Sydbank Søren Kristensen i en skriftlig kommentar.

Han reagerer på den seneste inflationsopgørelse fra Tyskland, som viser en stigning til 3,3 procent. Det er mere end ventet, konstaterer Søren Kristensen.

Samtidig peger han på, at kerneinflationen i eurozonen stiger til 2,5 procent.

-Det sidste er nok det værste for Den Europæiske Centralbank (ECB), og det gør, at det kommende rentemøde i oktober er en reel mulighed for næste rentestigning, fordi det vil være et udtryk for, at inflationen er ved at sprede sig fra energipriserne og til resten af økonomien, understreger Søren Kristensen.

AL Sydbanks hovedforventning er imidlertid fortsat, at renten først vil blive sat op i december.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder