Syv institutionelle investorer lægger samlet 1,2 milliard kr. i ny value add-fond

Alma Property Partners gennemfører first close på ny value add-fond, som har målsætning om at rejse i alt 500 millioner euro til nordiske ejendomsinvesteringer.

Syv institutionelle investorer har således til sammen givet tilsagn om at lægge i alt 160 millioner euro – svarende til cirka 1,2 milliarder kr. – i fonden Alma IV. Det oplyser Alma Property Partners tirsdag i en pressemeddelelse.

De syv investorer kommer fra de nordiske lande og Tyskland, og alle er desuden investorer i Alma Property Partners’ tidligere fonde.

– Vi er taknemmelige over for vores institutionelle investorer for deres fortsatte støtte. Det faktum, at alle syv investorer i den første lukning har investeret i Almas tidligere fonde, er et stærkt udtryk for tillid til vores team, vores resultater og vores strategi, siger Sloan Wobbeking, som er stiftende partner og adm. direktør hos Alma Property Partners, i pressemeddelelsen.

– Vi ser frem til at bygge videre på den stærke portefølje, der blev opbygget i Alma III, ved fortsat at investere i flere gennemprøvede temaer og samarbejde med mange af de lokale kapitalforvaltningspartnere, der har bidraget til vores succes, tilføjer han.

Alma IV er allerede investeret i light industrial-segmentet i projekter i Stockholm-, Malmö- og Helsinki-områderne, og nu søger man aktivt investeringer inden for bolig- og hotelsegmentet, lyder det i pressemeddelelsen.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder