tirsdag 29. september 2026 08:30
Logistikejendom solgt for over 30 millioner kr
CAC Ejendomme ApS har købt en 6.649 kvm store lager- og logistikejendom af K/S Stakkesvang i Taulov.
Det oplyser Colliers i en pressemeddelelse, der videre fortæller, at prisen er på over 30 millioner kr.
Ejendommen var oprindeligt udbudt til udlejning, men undervejs i processen modtog Colliers konkrete henvendelser fra virksomheder med interesse for at købe ejendommen. Det fik sælger til at åbne for et salg som alternativ til udlejning.
CAC Ejendomme ApS overtager ejendommen den 1. oktober 2026 og vil efterfølgende ombygge og udvide ejendommen til aktiviteter inden for autoreservedele.