tirsdag 22. september 2026 08:33
De her 20 virksomheder dominerer talentlisterne
Deadline for indstillinger til Ung i Ejendom nærmer sig. Deadline for indstillinger er torsdag d. 1. oktober 2026 klokken 23.59.
Estate Medias talentliste har som udgangspunkt talenterne i centrum, men i forbindelse med årets udgave, der er den syvende af slagsen, har vi lavet en analyse af, hvilke virksomheder der har haft flest talenter på listen gennem tiden.
Det er blevet til en Top 20-liste.
I toppen af listen finder vi den svenske investor Heimstaden, der har haft otte talenter på listerne i løbet af årerne. Blandt andet co-ceo Christian Fladeland i 2020, det første år som Ung i Ejendom-listen udkom.
Erhvervsmægleren Colliers har ligeledes haft otte talenter på listen. Blandt Colliers-talenterne finder man Head of Capital Markets Kristian Axel Stokholm.
Lige efter Colliers og Heimstaden kommer advokatselskabet Accura og erhvervsmægleren CBRE. Her kan man blandt andet fremhæve Christian Bro Jansen, Head of Capital Markets hos CBRE, der var på listen i 2020. Hos Accura er det interessant at se på, at to af de store talenter i dag er at finde hos konkurrenten Bahr. Nemlig Christian Kjærgaard Aunvig, der er partner hos Bahr, og Christian Holmark Skovbo Toft, der ligeledes er partner hos Bahr.