mandag 21. september 2026 09:06
Welling gentager byggeønske til klimakonference
Overborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF) skal senere i dag er hovedtaler til klimatopmøde under New York Climate Week.
Lidt paradoksalt bliver hendes fokus dog primært på det mantra, som hun har messet siden valget: Byg, byg, byg.
– Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene. Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt, end vi gør i dag. For vi har brug for flere boliger, så børnefamilier, sygeplejersker og skolelærere stadig kan bo tæt på deres arbejde og det liv, de har i byen. I København er vi allerede i gang, men vi kan gøre mere. Derfor skylder vi simpelthen hinanden at have den her snak under New York Climate Week, siger Sisse Marie Welling i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.
Byggeriet står for 37 procent af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.