mandag 14. september 2026 14:14
Ny fremgang i Rent Estate
Ejendomsselskabet Rent Estate kommer ud af regnskabsåret 2024/2025 med fremgang i stort set alle væsentlige nøgletal.
Omsætningen stiger med lige over fem millioner kr. til 120 millioner kr., mens driftsresultatet lander på 140 millioner kr. Resultatet før skat er på lige under 120 millioner kr., hvilket er fem millioner kr. bedre end sidste år.
Mens de finansielle tal er gode, er Rent Estates tomgang stigende.
Tomgangen for hele porteføljen er oppe på 10,8 procent, hvilket er markant mere end tidligere år, hvor den har ligget på henholdsvis 3,9 procent og 8,3 procent.
Selskabet italesætter udfordringen i regnskabet, hvor det fremgår, at man vil arbejde målrettet på at få tomgangen ned. Det bliver slået fast som noget af det første under punktet “Strategi og forventninger til fremtiden”.
– Koncernens strategiske mål for tomgang er, gennem en fokuseret udlejningsindsats, samt service og vedligeholdelse af koncernens portefølje, at holde denne under 5 procent. (30. juni 2026: 10,76 procent)
Rent Estate havde i det seneste regnskabsår investeringsejendomme for 1,5 milliarder kr.