VGP udlejer de første 6.000 kvm af kommende erhvervspark på Sjælland

Fødevarevirksomheden Gastronomiet er første lejer i VGP’s nye erhvervspark i Greve. Her har man lejet sig ind på 6.000 kvm i bestræbelserne på at “samle og optimere virksomhedens aktiviteter inden for levering af firmafrokost, kantinedrift og catering.”

Det oplyser erhvervsmægleren Colliers, som har formidlet aftalen, i en pressemeddelelse.

– Vi er meget glade for at byde Gastronomiet velkommen som den første lejer i vores erhvervspark på Sjælland. Aftalen bekræfter, at der er en stærk efterspørgsel efter moderne og energieffektive løsninger, som understøtter vækst og drift. Vi ser et betydeligt potentiale på Sjælland og glæder os til at fortsætte udviklingen i området, siger Kristoffer Stimpel, som er landechef for VGP i Danmark.

For Gastronomiet giver de nye faciliteter blandt andet mulighed for at styrke arbejdet med råvarer fra små, lokale producenter.

– Beliggenheden og kvaliteten af bygningen er væsentlig bedre end noget andet vi har set i markedet, og vi ser meget frem til at tage faciliteterne i brug, siger adm. direktør i Gastronomiet, Jacob Nagel, i pressemeddelelsen.

Helle Andersen, leder af industrial og logistics hos Colliers, bemærker, at aftalen og projektet skal ses i lyset af et begrænset udbud af tidssvarende produktionslokaler i Storkøbenhavn.

– En stor del af produktionslokalerne i Storkøbenhavn er opført for mange årtier siden og lever ikke længere op til virksomhedernes krav til effektivitet, energiforbrug og moderne drift. Samtidig ser vi, at mange af de ældre erhvervsområder i og omkring København bliver omdannet til boligformål, hvilket reducerer udbuddet af produktions- og erhvervsejendomme, forklarer hun.

– Derfor er det afgørende, at professionelle udviklere som VGP fortsat investerer i nye og moderne produktionsfaciliteter, så virksomheder med behov for produktion, lager og logistik fortsat kan udvikle sig i hovedstadsregionen, understreger Helle Andersen.

Forventet indflytning for Gastronomiet er i tredje kvartal 2027.

Det er meningen, at Gastronomiet skal rykke ind i denne bygning, når den står færdig. Foto: VGP/Colliers.




Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder