Anne Skovbro vinder Ejendomsprisen 2026 på Ejendomsdagene. 

Anne Skovbro vinder Ejendomsprisen 2026

Det var en rørt Anne Skovbro, der torsdag aften vandt Ejendomsprisen 2026 i forbindelse med årets udgave af Ejendomsdagene på Marienlyst i Helsingør.

Til et gigantisk bifald fra salen tog den nu tidligere adm. direktør i By & Havn imod den prestigefuldte pris og gav et par ord med på vejen.

– Jeg har grædt nok den seneste uge, så det vil jeg ikke gøre her, sagde hun med henvisning til sit nylige farvel til sit job i By & Havn. Et job, hun besad i otte år.

I den forgange uge har hun sat sig i stolen i sit nye job som adm. direktør i Danica Ejendomme.

Her afløser hun Michael Nielsen, en anden af de nominerede til Ejendomprisen 2026.

Én pris
Som noget nyt blev der i år alene uddelt én pris frem for fem, som det har været tilfældet de andre år, på Ejendomsdagene.

– Ved at samle al opmærksomheden om én pris, Ejendomsprisen, ønsker vi at sikre dens status som en af branchens absolut mest prestigefyldte anerkendelser – en pris, hvor vinderen for alvor bliver husket, lyder det fra Estate Medias konferencechef Kim Plesner.

Det er kun få dage siden, at Anne Skovbro gav et større interview til Estate Media om sine otte år i By & Havn.

Og det har været otte år med modstand, lød det i den forbindelse.

– Jeg tror, at det er vigtigt at have for øje, at vi københavnere er meget lokale. Dem i Nordhavn er meget opmærksomme på udviklingen af Lynetteholm, mens Amager Fælled ikke har samme betydning for dem. Omvendt kan vi se, at folk i Ørestad har mindre fornemmelse af udviklingen af Lynetteholm.

Du kan læse hele det interview her.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder