BGB henter tidligere PensionDanmark-direktør

Marius Møller bliver nyt medlem af bestyrelsen i entreprenørvirksomheden BGB.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Marius Møller var fra 2016 og i mere end ni år ejendomsdirektør i PensionDanmark, hvor han arbejdede med ejendomsinvesteringer og udvikling af både bolig- og erhvervsprojekter.

Hos BGB skal han blandt andet bidrage med erfaring fra bygherre- og investorsiden, i takt med at virksomheden arbejder med større og mere komplekse byggeprojekter.

– Marius tilfører en værdifuld kompetence til bestyrelsen og samtidig et perspektiv på vores forretning fra den anden side af bordet, siger adm. direktør Jeppe Mulvad Lykke Jeppesen, i pressemeddelelsen.

BGB beskæftiger omkring 50 funktionærer og cirka 300 tømrere og arbejder med fag-, hoved- og totalentrepriser.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder