Nyt Danfoss-støttet selskab skal skaffe flere boliger

Et nyt selskab med Sønderborg Kommune og Danfoss-fonden “Bitten & Mads Clausens fond” som ejere skal sikre nye boliginvesteringer i Sønderborg.

Det oplyser det nystiftede selskab, der har fået navnet “Sønderborg Boligudvikling” i en pressemeddelelse.

Selvom selskabet hedder noget med “boligudvikling”, så står det meget klart i pressemeddelelsen, at lige præcis boligudvikling, det må selskabet ikke lave.

– Selskabet må ikke selv stå for at bygge boliger, men skal fokusere på at facilitere boligudviklingen, skriver de.

Mission for det nye partnerskab bliver i stedet at “tilvejebringe relevante analyser, fremme modning af nye byggemuligheder og investere i at tiltrække private investorer og udviklere, som kan realisere ny boliger”.

Bestyrelsen vil nu igangsætte sit arbejde med at fremme boligudviklingen frem mod 2030 og en kommunikationsstrategi, der skal sikre interesse fra markedet.

Martin Johanning fra Bitten & Mads Clausens Fond er indsat som direktør for selskabet.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder