fredag 14. august 2026 10:43
Aarsleff skal bygge nyt domicil til energiselskab
Aarsleff tager i dag første spadestik til et nyt domicil til energi- og fiberselskabet AURAs nye domicil.
Kontorbyggeriet bliver på 5.100 kvm og skal samle virksomhedens 200 medarbejdere i Viby J.
Byggeriet, der udføres som totalentreprise, har desuden træ som et bærende element i både konstruktionerne og i facaderne, der udføres som trækassetter beklædt med natursten. Samtidig begrænses brugen af beton, blandt andet ved at bygningen opføres uden kælder.
– AURAs nye domicil er et godt eksempel på den styrke, der ligger i at samle projektudvikling, projektering, inklusive IKT- og bæredygtighedsledelse, samt udførelse i ét forløb. Vi har været med fra de første tanker om byggeriet og har leveret grunden, og det har givet os gode muligheder for at omsætte bygherrens ønsker til konkrete løsninger, lyde det fra afdelingsdirektør i Aarsleff, Klaus Andersen.
AURA overtager efter planen domicilet i april 2028.