Forbrugerrådet Tænk advarer mod at frede realkreditten

Forbrugerrådet Tænk opfordrer regeringen til at se hele markedet for boligfinansiering efter i sømmene frem for kun at fokusere på bankernes prioritetslån.

Advarslen kommer, efter at regeringen i sit nye regeringsgrundlag lægger op til at undersøge bankernes prioritetslån og deres betydning for realkreditten, skriver Finans.

I et opslag på LinkedIn skriver Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, at debatten ikke kun handler om prioritetslån, men om kampen for at definere fremtidens spilleregler på markedet for boligfinansiering.

– Regulering bør ikke beskytte bestemte forretningsmodeller. Den bør beskytte konkurrencen, skriver han.

Debatten om prioritetslån er blusset op, efter at Nykredit og selskabets ejer, Forenet Kredit, har presset på for politisk indgriben over for bankernes prioritetslån.

Ifølge Morten Bruun Pedersen bør politikerne ikke tage udgangspunkt i virksomhedernes egne fortællinger, men i hvilke regler der skaber mere konkurrence, lavere priser, højere kvalitet, mere innovation og flere valgmuligheder for forbrugerne.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder