Korttidsudlejning sætter ny rekord i Danmark

Boliger, værelser og sommerhuse bliver i stigende grad booket gennem platforme som Airbnb, Booking.com og Expedia Group.

I 2025 blev der registreret 2,7 millioner nætter via korttidsudlejningsplatforme i Danmark. Det viser tal fra Eurostat, som Boligøkonomisk Videncenter har samlet.

Til sammenligning lå tallet på knap 1,6 millioner i 2018, mens det faldt til omkring 1 million i 2020. Siden coronadykket er antallet steget år for år.

I januar præsenterede et bredt flertal i Folketinget en aftale, der skal stramme grebet om platforme som Airbnb og Booking.com. Her lød budskabet fra daværende minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V), at boliger er til at bo i, ikke til at drive skyggehoteller.

Med aftalen får regeringen hjemmel til at kræve oplysninger fra udlejningsplatformene om, hvor længe boliger har været udlejet. Det skal gøre det lettere at føre tilsyn med 70-dagesgrænsen for korttidsudlejning.

Korttidsudlejning er også nævnt i det nye regeringsgrundlag, hvor regeringen vil begrænse udlejning, der “fortrænger almindelig privat beboelse”.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder