Kasper Bjørkskov må kandidere til titlen som den mest upopulære mand i og omkring ejendomsbranchen.

Den 38-årige arkitekt, debattør, forfatter og aktivist er i hvert fald ikke bange for at kaste sig ind i den offentlige debat med synspunkter, der ikke altid ligger på linje med de gængse i branchen.

– Jeg er vant til det nu. Mit arbejde handler om at prøve at formidle, hvad der er vigtigt for os som branche, for at vi kan have en fremtid, siger Kasper Bjørkskov i et interview med Estate Media.

– Det berører mig faktisk, hvad der sker. Og jeg mener ikke, at der er nogen fremtid i et scenarie, hvor klimaforandringerne går amok, og energipriserne bliver for dyre. Det gør mig 100 procent sikkert upopulær, for det er jo et opgør med business as usual. Men det må være sådan, fastslår han.

Kasper Bjørkskov arbejdede med forskning og design hos en dansk arkitektvirksomhed men indså, at det med hans egne ord “ikke rykkede en skid”, fordi man grundlæggende var afhængig af en “business as usual-tankegang”, som han formulerer det.

– Uanset hvor meget jeg prøvede internt, var vi simpelthen ikke i stand til at tage den nødvendige debat. Så jeg tænkte, at jeg i stedet måtte bruge min stemme til at sige det, forskningen faktisk fortæller. Og jeg har bevidst valgt at være polemisk, siger Kasper Bjørkskov.

Anledningen til interviewet med Estate Media er, at Kasper Bjørkskov er medforfatter på en ny rapport, The housing we need for the future we want, som er blevet til i et samarbejde mellem blandt andre Velux Group, RISE Lab, Artelia og EU’s uafhængige tænketank, BPIE, som står for Buildings Performance Institute Europe.

Den peger på, at der er enorme fordele at opnå på tværs af Europa ved at ændre kurs i forhold til nybyggeri og transformation.

– Europa står over for fire indbyrdes forbundne kriser, lyder det i rapportens indledning.

Fire kriser i Europa – og de hænger sammen
De fire kriser er “uoverkommelige boligpriser, usunde boliger, usikkerhed omkring energi og ressourcer samt forringelse af klimaet og biodiversiteten”, og i indledningen understreger forfatterne , at de hver for sig er betydelige men samtidig har den fællesnævner, at Europas bygninger befinder sig i et krydsfelt imellem dem.

– Problemet har været, at man ikke tidligere har set dem som værende sammenhængende, så når man har fokuseret på at løse den ene krise, så har man typisk forværret en eller flere af de andre, siger Kasper Bjørkskov.

Derfor er der brug for, peger han og rapporten på, en seriøs kursændring.

Rapportens analyse viser, at nybyggeri ikke kan løse udfordringerne i Europa. Til gengæld forventes det, at 85 procent af den nuværende bygningsmasse fortsat vil være i brug i 2050, så potentialet ligger ifølge rapporten i at skabe flere boliger ved at renovere, ombygge, genanvende og udnytte de eksisterende bygninger bedre.

Det vil ifølge rapporten kunne frigøre plads til mellem 50 og 107 millioner ekstra boliger, som kan huse 115 til 246 millioner europæere samtidig med, at presset på arealer, materialer og energisystemer reduceres.

Det vil give en betydelig potentiel klimagevinst, lyder det videre, for en bedre udnyttelse af Europas eksisterende bygningsmasse kan således reducere udleningen af af CO2 med mellem 3,9 og 19 milliarder tons over de kommende 50 år. I det mest ambitiøse scenarie beskrevet i rapporten svarer den årlige besparelse til de samlede udledninger fra alle biler på Europas veje.

– Vi har haft fokus på at nedbringe Co2-udledning og optimere og effektivisere vores nybyggeri. Men når vi bare bygger mere og mere, har det ingen virkning. Vi er nødt til at se på, hvordan vi udnytter den eksisterende boligmasse på tværs af Europa langt bedre, og det vil altså også betyde, at vi reducerer nybyggeriet til det nødvendige, siger Kasper Bjørkskov.

Gør op med “byg, byg, byg”
Dermed lægger han op til en noget anden strategisk linje for Europa end den, der lige nu forfølges i eksempelvis København, hvor den nye overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har lanceret sit “byg, byg, byg”-slogan med opbakning fra flere sider.

Det trækker Kasper Bjørkskov på skuldrene over.

– Jeg vil sige, at det, som Sisse Marie Welling gør, er, at løbe fra sine egne forpligtelser. København kan ikke overholde Paris-aftalen, hvis vi udfører “byg, byg, byg”-planerne. Vi ved fra omfattende forskning, at vi skal reducere nybyggeriet med 80 procent for at overholde det, som vi har underskrevet, siger han.

– Og selv om vi har bygget så meget i de seneste mange år, så er priserne steget voldsomt. Det er det samme i alle de store byer. Priserne er ikke faldet, og det skyldes, at det, der bliver bygget, er det byggeri, der er profitabelt, siger Kasper Bjørkskov.

Han forklarer, hvorfor det i hans optik er gået på den måde.

– Når politikere står med en krise, så rækker de altid ud efter det simpleste værktøj, fordi det er nemt at forstå. Og så bliver der bygget, bygget, bygget. Folk får tudet ørerne fulde af det, og branchen, som gerne vil bygge nyt, går jo med på det, siger Kasper Bjørkskov.

– Men hvis man kigger på forskningen, så er det meget mere nuanceret, og så bliver det ikke den måde, vi kommer til at løse problemerne på. De steder, hvor man har løst det, har man nogle helt andre modeller, end vi har her, og det er ikke at bygge mere spekulativt, understreger han.

Kasper Bjørkskov peger i den forbindelse på forskellige ejerformer, statslige opkøb og bedre muligheder for at opdele store, eksisterende boliger og dermed få plads til flere.

Hvor meget medvind synes du, at den transformationsdagsorden har fået?

– For fire år siden stod jeg og sagde byggestop, og alle grinede af mig og sagde, at det var utænkeligt, og de mente, jeg var sindssyg. Så startede vi reduction roadmap og udgav “Beyond the Roadmap”, som var en transitionsplan for den danske byggeindustri, som viste, hvad det ville kræve for branchen at overholde videnskaben. Og på den baggrund kom byggestopbevægelsen, siger Kasper Bjørkskov.

– Så der er jo sket et skifte. Der er sket rigtig meget. For fire år siden var det utænkeligt, at vi talte om bæredygtighed på den måde, som vi gør i dag, mener han.

Lancerer selv kritik af rapporter
Du er selv kritisk over for andre rapporter og deres konklusioner – hvad er anderledes her?

– Forskellen på det, vi har lavet, og op de rapporter, som jeg ofte kritiserer, det er, at den er videnskabelig robust. Partneren er Europarådets egen tænketank. Det er svært at skyde mig i skoene, at vi har valgt en eller anden meget grøn NGO, når vi har lavet det sammen med de mest konservative, siger Kasper Bjørkskov.

– Man skal være velkommen til at kritisere metoden, hvis man har lyst til det, men jeg vil sige, at jeg kan stå 100 procent inde for arbejdet, understreger han.

Kasper Bjørkskov tilføjer, at han aldrig kritiserer rapporter på baggrund af, hvem der deltager. Kun for indholdet.

– Jeg har intet problem med og har aldrig haft noget problem med, at industrielle aktører er med til at skrive rapporter. Det gælder også, når jeg selv bidrager til rapporter. Det afgørende er, om rapportens konklusioner, præmisser og anbefalinger står fagligt og videnskabeligt stærkt, fastslår han.

Er du ikke bange for at blive spændt for en vogn med greenwashing af eksempelvis Velux, som har været med til at tage dette initiativ?

– Nej, for der har ikke været nogen redaktionel indblanding på den måde. Jeg ville have trukket mig i det øjeblik, jeg ikke kunne stå inde for det, og det er der andre gode eksempler på, at jeg har gjort tidligere, siger Kasper Bjørkskov.

– Jeg bilder mig ikke ind, at Velux ikke gør det for forretning. Det giver super god mening. Det ville jeg også selv gøre, hvis det var mig. Jeg kan ikke se problemet i, at Velux er involveret i rapporten, understreger han.

Hvad er næste skridt, som du ser det?

– Vores håb er jo, at branchen får øjnene op for, at de kan være med til at gøre en positiv forskel. Der er en underforstået fortælling om, at hvis vi bare innoverer på materialerne, så løser vi det her. Men her prøver vi jo at sige, at nej, det er ikke nok, siger Kasper Bjørkskov.

– Vi skal prøve at forstå, at biobaseret byggeri og materiale er fantastiske, men skal vi ikke bruge dem der, hvor de har en effekt, altså på den eksisterende bygningsmasse. Så jeg håber, at politikerne kan tage det ind og se på, hvordan man kan gøre det attraktivt for branchen at gøre det her, forklarer han.

Kasper Bjørkskov håber – og forventer – at branchen på baggrund af rapporten vil arbejde og målrettet på at gøre renovering og transformation til den foretrukne mulighed. Det betyder blandt andet at arbejde for mere lempelige krav til renovering samt kortere sagsbehandling.

– Og hvis jeg var investor eller udvikler, så ville jeg nok arbejde hårdt på at omstille min forretning til at kunne håndtere renoveringscases. Vi ved, at hvis der sker noget som eksempelvis en krig i Iran, som får materialepriser til at stikke af, så kan stort set alt nybyggeri blive urentabelt, så der kommer til at være et kæmpe stort marked for renovering, siger han.