onsdag 01. juli 2026 10:05
Nordstern-direktør afslører mulige salgsplaner i lækket mail
Adm. direktør i Nordstern Morten Chrone lufter i lækket mail tanker om et muligt salg eller fusion med Huscompagniet.
Det rapporterer Børsen onsdag.
Den pågældende mail er ifølge mediet sendt af Morten Chrone til det, som Børsen beskriver som “aktionær og væsentlig aktør” i Huscompagniet. Den er sendt i januar i år.
“Når vi får solgt Nordstern, er jeg klar – måske kan vi sammenlægge HC og Nordstern? De passer faktisk godt sammen, og vi ville kunne børsnotere Nordstern via HC,” skriver Morten Chrone ifølge Børsen i mailen.
Morten Chrone afviser, at der er tale om konkrete fusionsplaner med Huscompagniet, og Nordsterns ejer, kapitalfonden ActivumSG, vil hverken be- eller afkræfte, at Nordstern, som er en sammenslutning af Casa og KPC, skulle være sat til salg.
