onsdag 01. juli 2026 11:17
Arup henter ny profil
Den globale rådgivningsvirksomhed Arup har udnævnt en ny profil, der skal lede energiforretningen.
Det bliver danske John Ammentorp, der får titel af Global Energy Leader.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse onsdag.
John Ammentorp kommer fra Rambøll, hvor han senest havde ansvar for energi- og transportområdet.
– Omstillingen af energisystemet er vores generations afgørende infrastrukturudfordring, og den kræver netop den tværfaglige tilgang og tekniske styrke, som Arup er kendt for, udtaler han i pressemeddelelsen.
