fredag 26. juni 2026 11:15
Moderne lejemål forvaltet med gammeldags omhu
Jeudan er en børsnoteret ejendoms- og servicevirksomhed med en stabil ejerkreds, bygget på et solidt fundament af respekt, ordentlighed og kærlighed til København.
Vores store passion er de smukke historiske ejendomme, men vi er meget bevidste om, at vi intet er uden de mere end 100.000 mennesker, der hver dag besøger, arbejder, handler eller bor i en af vores ejendomme – vores kunder og vores kunders kunder.
Som ejendomsvirksomhed er der væsentlig forskel på, om man køber ejendomme for blot at sælge dem igen – eller om man køber, vedligeholder, passer på og ejer på lang sigt. Jeudans strategi er soleklar:
Vi går efter det langsigtede ejerskab. Og vi ser det som et vigtigt samfundsansvar at være med til at sikre, at vores fælles kulturarv af klassiske og bevaringsværdige bygninger er velholdte og anvendelige langt ind i fremtiden.
I dag er Jeudan en børsnoteret virksomhed med godt 700 medarbejdere og en portefølje på omkring 200 ejendomme, primært i København og på Frederiksberg.
Mange af Jeudans ejendommene er fredede eller bevaringsværdige og både håndværkere, ingeniører og arkitekter gør en dyd ud af at bevare de smukke klassiske ejendomme, så de kan glæde mange år frem i tiden.

Jeudans portefølje består af forskellige typer lejemål, så her kan kunder leje både domiciler, kontorer, butikker, lagerlokaler eller boliger – eller tilkøbe services som parkering, bistro eller rengøring.
Ordentlighed forpligter er den overordnede rettesnor for alle i Koncernen, og Jeudan har en ambition om at være både bedst til kunder, bedst til medarbejdere og samtidig drive et samfundsmæssigt og miljømæssigt ansvarligt Jeudan.
Bredgade 30, 1260 København K
Tlf.: 7010 6070
Kontakt: Morten Aagaard, underdirektør
E-mail: maa@jeudan.dk
Web: https://www.jeudan.dk/