CapMan gennemfører first close på fond til 5,6 mia. kr

CapMan Real Estate har gennemført first close af sin nordiske ejendomsfond, CapMan Nordic Real Estate IV, som sigter mod at rejse 750 millioner euro – 5,6 milliarder kr. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Fonden har allerede tiltrukket både eksisterende og nye internationale investorer og har samtidig sikret sin første investering i et boligprojekt i København.

Fonden skal investere i vækstsegmenter på tværs af Norden med særligt fokus på boliger og offentlige ejendomme. Derudover kan der investeres i blandt andet hoteller og logistikejendomme, som forventes at drage fordel af langsigtede markedsmæssige tendenser.

Ifølge CapMan kommer fonden på markedet på et attraktivt tidspunkt efter prisfald på nordiske ejendomme. Selskabet har i løbet af de seneste 12 måneder opkøbt otte større boligprojekter i Norden og ser fortsat et betydeligt investeringspotentiale i sektoren.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder