torsdag 11. juni 2026 14:44
Mikkel Bülow-Lehnsby modtager ULI-pris
Urban Partners medstifter Mikkel Bülow-Lehnsby har modtaget prisen som årets leder i den europæiske ejendomsbranche af Urban Land Institut.
Det er en jury nedsat af ULI, der har valgt at give Mikkel Bülow-Lehnsby prisen.
Urban Land Institute (ULI) er et non-profit uddannelses- og forskningsinstitut, der støttes af sine medlemmer. Organisationens mission er at skabe lederskab inden for ansvarlig arealanvendelse med henblik på at udvikle og fastholde velfungerende lokalsamfund verden over.
Prisen blev givet i forbindelse med foreningens konference “ULI Europe Conference” i Berlin.
De årlige priser hylder personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for branchen samt for samfundsmæssige og sociale formål, og som gennem deres arbejde efterlever ånden og missionen i ULI.