Aarhus mangler 150 millioner kr. til igangværende projekter

En gennemgang af økonomien for kommunale byggeprojekter i Aarhus har afsløret, at kommunen mangler 150 millioner kr. for at finansiere de igangværende anlægsprojekter på ejendomsområdet.

Det oplyser Aarhus Kommunes Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Gennemgangen, som ikke er afsluttet, foretages af en taskforce med Rambøll som uvildig rådgiver i forhold til vurdering af økonomi, årsager til budgetudfordringer, reduktionsmuligheder og konsekvenser, fortæller kommunen.

– Den første status viser, at det var helt den helt rigtige beslutning at gennemgå økonomien på projekterne, så vi ikke bliver mødt af ubehagelige overraskelser senere, siger rådmand for Teknik  og Miljø, Nicolaj Bang (K), i pressemeddelelsen.

– Nu skal vi helt i mål med analysen, og så er det vigtigt, at vi får lavet nye retningslinjer, så vi ikke igen kommer til at stå i en lignende situation, hvor budgetterne og virkeligheden ikke stemmer overens, understreger han.

Det er planen, at den endelige afrapportering skal fremlægges i forbindelse med Magistratens budgetforslag 2027.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder