Efter 70 dages regeringsforhandlinger præsenterer S, SF, M og R tirsdag den nye regerings politiske grundlag.

Statsminister Mette Frederiksen fremhævede på pressemødet foran Marienborg, at regeringen skal være tæt på danskernes hverdag og hjælpe dem, der er hårdt ramt af stigende priser.

På boligområdet lægger de fire partier op til en række initiativer, der skal øge udbuddet af boliger, give flere adgang til boligmarkedet og ændre rammerne for både almene boliger, privat udlejning og korttidsudlejning.

Det fremgår af regeringsgrundlaget.

40 procent ejerboliger
Et af de mest konkrete initiativer er en ny “Boligplan 2030” for hovedstaden.

Planen skal laves som en forpligtende aftale mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Formålet er at få mere fart på boligbyggeriet i hovedstaden og skabe en bedre balance mellem efterspørgslen og udbuddet af forskellige boligformer.

Det skal blandt andet ske ved, at kommunerne forpligter sig til at sikre hurtigere sagsbehandling på bygge- og dispensationssager, fjerne nødvendige barrierer og sikre en hurtigere proces omkring nye lokalplaner.

Som led i planen vil regeringen åbne for, at Københavns og Frederiksberg kommuner får en række nye muligheder.

Kommunerne skal blandt andet kunne forhøje grundkapitallånet til alment nybyggeri med yderligere 10 procent, så de kan bruge likvid formue til at understøtte flere almene boliger, samtidig med at huslejen holdes i ro.

Derudover skal kommunerne i nye lokalplaner kunne reservere op til 40 procent af boligmassen i et nyt boligområde til ejerboliger og op til 40 procent til almene boliger.

København og Frederiksberg skal desuden kunne fastsætte et loft over andelen af private udlejningsboliger i nye lokalplaner for at sikre en mere blandet boligmasse.

Almene boliger og tilbudspligt
Allerede før præsentationen af regeringsgrundlaget løftede Enhedslisten politiske leder, Pelle Dragsted, tirsdag formiddag sløret for, at den nye regering vil sætte gang i byggeriet af “tusinder almene, profitfrie boliger” og samtidig give “de almene boligselskaber forkøbsret til alle private udlejningsboliger”.

I regeringsgrundlaget står det beskrevet som, at regeringen vil udvide tilbudspligten, så almene boligselskaber også tilbydes at erhverve en ejendom til markedspris, hvis de eksisterende private lejere ikke gør brug af tilbudspligten.

Der står også, at regeringen vil se på mulighederne for at udvide de almene boligforeningers forkøbsret til ejendomme, der sættes til salg, hvis lejerne ikke selv kan eller vil gøre brug af deres tilbudspligt.

Huslejen i alment boligbyggeri skal samtidig kunne sænkes ved at nedsætte beboerbetalingen.

Som led i “Boligplan 2030” kommer der også et særskilt fokus på boliger til unge og studerende. Målet er mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030. Det kan blandt andet ske ved hurtigt at etablere et større antal modulære studieboliger.

Korttidsudlejning og skyggehoteller
Korttidsudlejning er også nævnt i regeringsgrundlaget.

Regeringen vil tage yderligere initiativer, der begrænser korttidsudlejning, som “fortrænger almindelig privat beboelse.”

Det skal blandt andet ske ved at lukke de såkaldte “skyggehoteller”.

Transformation frem for nedrivning
Et andet spor handler om at gøre det mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger.

I regeringsgrundlaget står der, at færre gode boliger skal rives ned og erstattes af nybyggeri. Formålet er at styrke bevarelse og transformation af eksisterende bygninger samt værne om dansk kulturarv.

Regeringen vil derfor justere regler og incitamenter, så det bliver mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger.

Derudover vil regeringen undersøge muligheden for at indføre et “bevar eller forklar”-princip for boliger over en vis værdi, så nedrivning bliver sidste udvej. Regeringen vil også undersøge en afgift for nedrivning, strammere krav til recirkulation og skærpede krav til dokumentation, før der gives nedrivningstilladelse.

Boligskat og finansiering
På skatteområdet vil regeringen nedsætte en ekspertkommission, der skal se på forskellige modeller for en ny, afgrænset avancebeskatning af realiserede boliggevinster ved siden af en lavere løbende beskatning.

Kommissionen skal blandt andet se på progressionen i boligskattesystemet, hvordan ejendomsværdibeskatningen kan fjernes eller reduceres for de billigste boliger, den generationelle ulighed på boligmarkedet og mulighederne for førstegangskøbere ved eksempelvis at sænke eller fjerne tinglysningsafgiften.

Et eventuelt nyt boligskattesystem vil dog tidligst kunne træde i kraft efter et folketingsvalg.