Four Seasons åbner hotel i København

Den canadiske luksushotelkæde Four Seasons åbner sit første hotel i Norden i Laksegade Kvarteret i København.

Mandag blev der underskrevet lejeaftale mellem hotelkæden og ejerkredsen af Laksegade kvarteret, der omfatter Thylander og KanAm Grund Group vegne af den tyske pensionskasse Ärzteversorgung Westfalen-Lippe.

Det skriver Børsen.

Til mediet fortæller Bjarke Mikkelsen, adm. direktør i Thylander, at hotellet vil omfatte mere end 100 værelset fordelt på 22.000 kvm.

Hotellet kommer både til at omfatte Erichsens Palæ, altså det gamle Danske Bank, men også et større areal på den anden side af Laksegade.

Ifølge Børsen oplyses der ikke noget om den årlige leje, men indtægterne skal retfærdiggøre en samlet investering på mere end 1 milliard kr. alene for hotelprojektet.

Det svenske arkitektfirma Krook & Tjäder skal tegne hotellet.

Det samlede område, Laksegade Kvarteret, omfatter 16 ejendomme med et samlet areal på omkring 50.200 kvm.

Four Seasons driver mere end 100 hoteller over hele verden.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder