Almene boligselskaber får forkøbsret til private udlejningsboliger

Almene boligselskaber skal fremover have forkøbsret til private udlejningsejendomme, når de bliver sat til salg.

Det siger Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, til DR og TV 2 forud for præsentationen af det nye regeringsgrundlag.

– Nu sætter vi gang i byggeriet af tusinder almene, profitfrie boliger, og som noget helt nyt, så giver vi de almene boligselskaber en forkøbsret til alle private udlejningsboliger, som handles på markedet. Så de kan forvandle spekulationsboliger til profitfrie, spekulationsfrie boliger, som almindelige mennesker har råd til at betale, siger han til TV2.

Enhedslisten er parlamentarisk grundlag for den kommende S, SF, M og R-regering, som præsenterer sit regeringsgrundlag tirsdag klokken 16.

Estate Media har været i kontakt med Enhedslistens presseafdeling, som ikke ønsker at uddybe forslaget yderligere og henviser til regeringsgrundlaget.

Hos EjendomDanmark har man noteret sig udmeldingen, men brancheorganisationen oplyser til Estate Media, at man fortsat afventer det fulde regeringsgrundlag.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder