Advokatfirma udvider partnerkredsen

Advokat Michael Friis Pedersen er indtrådt som partner i ØENS Advokatfirma, mens advokat Johan Iversen Møller er indtrådt som associeret partner.

Det oplyser advokatfirmaet i en pressemeddelelse.

Michael Friis Pedersen har gennem flere år været en del af ØENS Advokatfirma og rådgiver særligt om selskabsret, køb og salg af fast ejendom samt skatteretlige problemstillinger.

Johan Iversen Møller er også hentet internt og rådgiver primært inden for byggejura og entrepriseret og bistår blandt andet med entreprisekontrakter, tvister om mangler, forsinkelser og ekstraarbejder samt førelse af rets- og voldgiftssager. Han er samtidig et stort aktiv for de ejer- og andelsboligforeninger, ØENS Ejendomsadministration administrerer.

ØENS Advokatfirma ser udnævnelserne som en naturlig del af firmaets udvikling og den stigende efterspørgsel på juridisk rådgivning, der både er specialiseret og tæt på klienternes virkelighed.

Michael Friis Pedersen indtræder som partner og Johan Iversen Møller som associeret partner i ØENS Advokatfirma. Foto: ØENS Advokatfirma.




Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder