Flere partnere end normalt har forladt Accura

16 partnere inklusive associerede partnere har i løbet af det seneste år forladt advokatselskabet Accura.

Det skriver Advokatwatch i forbindelse med selskabets regnskab, der udkom i slutningen af sidste uge.

Partner Søren Aamann Jensen understreger, at “der ikke er uro på bagsmækken”, mens medpartner Jacob Vinther dog medgiver, at der har været lidt mere gang i svingdøren, end man ellers har set tidligere.

Det er højere end normalt. Men nogle af de partnere kan sagtens have været en del af den kapacitetstilpasning, vi gennemførte i 2025, siger han til Advokatwatch.

Blandt de partnere og associerede partnere, der har forladt Accura det seneste år, er Lise Grothen, der er startet hos Viltoft, Christian Kjærgaard Aunvig, som er blevet partner hos Bahr, og Christian Holmark Skovbo Toft, der ligeledes er skiftet til Bahr. Camilla Ritnagel Engmann er rykket videre fra Accura og indtager i dag en rolle som counsel hos Bird & Bird.

Accura kom ud af 2025 med en lidt lavere omsætning end i 2024.

For 2025 har selskabet noteret en omsætning på 1,032 milliarder kr. mod 1,069 milliarder kr. i 2024.

Som Jacob Vinther nævner, gennemførte selskabet en “kapacitetstilpasning”, der betød, at man sagde farvel til omkring 40 medarbejdere i selskabet. I 2024 havde Accura i gennemsnit 474 beskæftigede medarbejdere mod 412 medarbejdere i 2025.

Det betyder, at udgifterne til medarbejderlønninger er reduceret.

I 2024 brugte Accura 817 millioner kr., mens personaleudgifterne i 2025 faldt til 787,7 millioner kr.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder