torsdag 21. maj 2026 09:09
Sweco leverede stabil udvikling i 2025 – men tjente flere penge
Sweco Danmark nåede i 2025 stort set samme niveau for omsætningen som i 2024. Men man var bedre til at tjene penge.
I det netop offentliggjorte årsregnskab præsenterer ingeniørgigantens danske forretning en omsætning på 2,248 milliarder kr, og det er en stigning på 6 millioner kr. i forhold til 2024.
Årets indtjening er imidlertid steget – med 25 millioner kr. – til 231 millioner kr.
Det er imidlertid en smule under det niveau, som Sweco Danmark selv spåede i forbindelse med aflæggelsen af 2024-regnskabet.
Sweco Danmark tilskriver selv det stigende overskud synergier i forbindelse med afsluttede indkøb.
Selskabet forventer i 2026 at nå en omsætning mellem 2,25 og 2,35 milliarder kr. og et overskud på cirka 220-240 millioner kr.