tirsdag 05. maj 2026 13:09
Trods fremgang: Refshaleøen-selskab forventer tilbagegang i 2026
Refshaleøens Ejendomsselskab kom ud af 2025 med både højere omsætning og større overskud.
Det fremgår af selskabets årsrapport.
Resultatet før skat steg en smule til 20,4 millioner kr. fra 20 millioner kr. året før. Samtidig voksede nettoomsætningen til 90,6 millioner kr. mod 82,4 millioner kr. i 2024.
Ledelsen betegner årets resultat som “tilfredsstillende” og peger på, at overskuddet endte over forventningen på 18,1 millioner kr.
Selskabet ejer store dele af Refshaleøen i København, hvor det tidligere B&W-skibsværft lå. Området bruges i dag til erhverv, kultur og midlertidige aktiviteter, mens der samtidig arbejdes med planer om en større byudvikling.
Trods fremgangen venter Refshaleøens Ejendomsselskab et lavere resultat i 2026.
Ledelsen budgetterer med et resultat på 18,6 millioner kr., hvilket især skyldes stigende ejendomsskatter som følge af nye foreløbige ejendomsvurderinger.