Thranekærs laver fjerde opkøb

Thranekær Rådgivende Ingeniører udvider sin forretning med opkøbet af virksomheden Ingeniørgruppen, der officielt bliver en del af virksomheden 1. maj 2026.

Med overtagelsen får Thranekær tilført 35 medarbejdere og når op på i alt 220 ansatte.

Ingeniørgruppen har afdelinger i Varde, Vejen og Holstebro og mere end 60 års erfaring inden for byggeri, anlæg, forsyning og totalrådgivning. Opkøbet styrker Thranekærs ambition om at opbygge en landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed med stærk lokal forankring.

Det er Thranekærs fjerde opkøb siden etableringen i juli 2025 og en del af en vækststrategi, der kombinerer organisk udvikling med opkøb.

Ifølge adm. direktør Thomas Bolding Rasmussen er der et stærkt match mellem de to virksomheder – både fagligt og kulturelt.

Ingeniørgruppen vil på sigt skifte navn til Thranekær, mens de fem nuværende partnere fortsætter i virksomheden. Opkøbet får ingen umiddelbare konsekvenser for medarbejdere eller kunder.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder