Flertal giver det endelige grønne lys til nyt hotel ovenpå Palads

Planerne var allerede godkendt i udvalg, og torsdag aften besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen i København så endeligt at godkende planer for Palads-bygningen.

37 stemte for den nye lokalplan, der indeholder godkendelse af opførelsen af et femetagers hotel ovenpå Palds, mens 18 stemte imod. Det fortæller Ritzau ifølge DR.

Estate Media har tidligere beskrevet, hvordan kommunen havde modtaget et godt stykke over 3.000 høringssvar, hvoraf størsteparten var modstandere af planerne om at bygge et hotel ovenpå den kendte biografbygning.

Diskussionen om Palads’ fremtid har stået på i flere år. Bygningen ejes af Nordisk Film, som længe har ønsket at udvikle ejendommen.

Palads har fungeret som biograf siden januar 1918 og er blevet ombygget flere gange. I 1989 fik bygningen sit nuværende farverige udtryk, skabt af kunstneren Poul Gernes, hvilket i dag er et af dens mest genkendelige kendetegn.

Oprindeligt var planen at rive bygningen ned og opføre et nyt projekt tegnet af Bjarke Ingels Group. Det forslag blev dog skrinlagt, og i stedet arbejdes der nu videre med et projekt tegnet af Cobe.

Sådan her kan Palads komme til at se ud. Visualisering: Cobe.




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder