fredag 01. maj 2026 15:16
Ejendomsadvokat og partner forlader Moalem Weitemeyer
Ejendomsadvokat Simon Winther Bjerregaard forlader Moalem Weitemeyer, hvor han har været partner siden 2023.
Det oplyser advokatvirksomheden i en meddelelse på LinkedIn i forbindelse med udsendelsen af årsrapporten for 2025. AdvokatWatch var først med nyheden.
Simon Winther Bjerregaard er en af i alt fire advokater, som snart er fortid i Amaliegade. De tre øvrige er Lennart Meyer Østenfjeld, Jakob Skafte-Pedersen og Thomas Mygind.
De fire træder tilbage for at “forfølge andre karrieremuligheder uden for firmaet”, siger managing partner Thomas Weitemeyer i meddelelsen på LinkedIn.
– Vi takker dem oprigtigt for deres bidrag til firmaet, siger Thomas Weitemeyer desuden.
Estate Media har fredag været i kontakt med adm. direktør Martin Kirkegaard, som imidlertid blot henviser til meddelelsen på LinkedIn.
Simon Winther Bjerregaard oplyser over for Estate Media, at han ikke har yderligere kommentarer til nyheden.
