Poul Erik Bech modtager ærespris

Poul Erik Bech fra Danmarks største mæglervirksomhed, EDC Poul Erik Bech, er blevet hædret med æresprisen i Erhvervslivets Kulturpris 2026.

Det oplyser EDC Erhverv Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.

Prisen anerkender personer og virksomheder, der arbejder strategisk med kunst og kultur og sætter fokus på deres værdifulde potentiale som en del af forretningsstrategien.

Æresprisen gives til en person, som gennem en ekstraordinær indsats har skabt varig forandring i mødet mellem kunst og erhverv.

Tidligere adm. direktør i Novo Nordisk og tidligere formand for Kunstrådet, Mads Øvlisen, overrakte æresprisen til Poul Erik Bech, hvilket betød meget for ham.

– At modtage Erhvervslivets Kulturpris 2026, og ikke mindst at få den overrakt af Mads Øvlisen, som er en stor inspiration for mig, er en stor glæde. Kunst har længe inspireret mig, og allerede da jeg stiftede virksomheden sammen med Jørgen Jørgensen, blev en del af overskuddet omsat til kunst, lyder det fra Poul Erik Bech.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder