fredag 24. april 2026 07:53
Arkitema leverer stor fremgang, men har rød bundlinje
Arkitektvirksomheden Arkitema har efter et svært 2024 fået vendt skuden.
Selskabet har forbedret sit driftresultat med 37 millioner kr., hvilket betyder, at man er gået fra et underskud i driften på cirka 32,5 millioner kr. til et overskud på lidt over fire millioner kr.
Arkitema forklarer selv det forbedere regnskab med, at man er blevet mere tilknyttet ingeniørvirksomheden Cowi, der siden 2018 har ejet virksomheden. Flere steder i regnskabet bliver der talt om en succesfuld integration i løbet af 2025.
Selvom mange af nøgletallene er forbedret hos Arkitema, omsætningen er vokset med 6 procent til 474 millioner kr. blandt andet, så lander selskabet med et underskud på -1,3 millioner kr., hvilket dog er en markant forbedring i forhold til 2024, hvor underskuddet lød på minus 47 millioner kr.