Thomas Kock er nyt bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben

Den erfarne arkitekt og stifter af Werk Arkitekter, Thomas Kock, er nyt bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben.

Han afløser Mikkel Westfall fra ACT, som træder ud af bestyrelsen efter ti år.

Ifølge bestyrelsesformand i Boligfonden Kuben, Karen Mosbech, kommer Thomas Kock med en stor forståelse for iværksætterlaget i branchen, en dyb arkitektfaglig indsigt og stærke sociale kompetencer.

– Hans profil er perfekt til bestyrelsen. Vi glæder os til at lære ham bedre at kende, siger hun i en pressemeddelelse.

Boligfonden Kuben er en lille fond, som støtter byggeriets udvikling og har fokus på godt håndværk, innovation og eksperimenter. Særligt fondens fokus på innovation og eksperimenter trækker i Thomas Kock.

– Jeg vil gerne være med til at sende de gode ideer ud i verden, så vi får bedre balance mellem byggeri, mennesker og natur, siger Thomas Kock.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder