tirsdag 21. april 2026 09:04
To danske hoteller på international liste
To danske hoteller er kommet på det amerikanske rejsemagasin Travel + Leisures årlige liste “It list” over de 100 bedste nye hoteller i verden.
På listen er Rox Resort i Køge og 1 Hotel Copenhagen i Krystalgade.
For at finde de bedste nye hoteller har redaktører og journalister fra magasinet gennemgået 250 hoteller i 40 lande.
Rox Resort åbnede 1. november 2025. Hotellet har 156 værelser og tre rooftop pools. Det er en del af ESG Group, der også driver Hotel Marienlyst i Helsingør og Mary Hill Estate i Sverige.
1 Hotel Copenhagen ligger i den bygning, der engang husede Hotel Skt. Petri. Det er en del af en hotelkæde, der også er at finde i Paris, New York og Los Angeles.
