fredag 27. marts 2026 11:49
Uenighed stopper samarbejde i Næstved Storcenter
Samarbejdet om driften af Næstved Storcenter stopper næste år.
Næstved Storcenter ApS og Scandinavian Shopping Center Partners (SSCP) har besluttet at gå hver til sit, når managementaftalen udløber 30. september 2026.
– Parterne har ikke delt samme forståelse af de initiativer, der er de rette for en optimal udvikling af Næstved Storcenter, eller de markedsforhold, der er en forudsætning for at kunne konkurrere på markedet, skriver Scandinavian Shopping Center Partners i en pressemeddelelse fredag.
I en seperat pressemeddelelse oplyser Steen & Strøm, at det er dem, der er udpeget som ny management partner for Næstved Storcenter fra den 1. oktober 2026.
– Dette ligger helt i tråd med vores strategi om at være The Preferred Shopping Center Operator. Udvidelse af porteføljen gennem managementaftaler er en vigtig del af vores vækstambitioner og giver os mulighed for at anvende vores platform og ekspertise på flere detaildestinationer, samtidig med at vi styrker vores position på markedet, siger Christian Brewaeys, adm. direktør hos Steen & Strøm i pressemeddelelsen.