Savills skal sælge historisk karré til 3,9 milliarder kr

Erhvervsmægleren Savills er sammen med investeringsbanken Lazard blevet udpeget af Landsec til at sælge selskabets 4.047 kvm store ejendomskarré ved Londons Piccadilly Circus.

Ejendomskarréen består af kontorer og retail og bliver udbudt til en vejledende pris på 450 millioner pund, svarende til cirka 3,9 milliarder kr. Det skriver Savills i en pressemeddelelse.

Et salg vi gøre det til den største enkeltstående ejendomstransaktion i Londons West End siden 2022.

Ejendommen, der går under navnet Lucent, rummer i alt 17.466 kvm med både kontorer og butikker. Størstedelen – 11.706 kvm – bruges til kontorer.

Derudover er der fire store flagskibsbutikker på i alt 5.388 kvm. Butikkerne ligger ud til Regent Street og Shaftesbury Avenue og er blandt andet lejet ud til Boots og Lindt.

Salget omfatter også ejerskabet af Piccadilly Lights – den største reklameskærm i Vesteuropa.

Landsec vil dog fortsat stå for driften af den digitale skærm gennem en ny lejekontrakt, der løber i hele 250 år. Samtidig beholder selskabet 95 procent af indtægterne fra skærmen.

– Dette er et meget vellykket projekt som i vid udstrækning allerede var udlejet før færdiggørelse og derfor nu udlejes til lejepriser under markedsniveau. Med begrænset risikoeksponering og spændende vækstkarakteristika forventer vi, at det vil tiltrække investorer fra hele verden, udtaler Paul Cockburn, direktør i Savills’ investeringsteam for det centrale London, i pressemeddelelsen.

Erhvervsmægleren Savills er sammen med investeringsbanken Lazard blevet udpeget af Landsec til at sælge selskabets 4.047 kvm store ejendomskarré ved Londons Piccadilly Circus. Foto: Savills.




Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder