Den danske ejendomsbranche kan med godt et døgn tilbage af folketingsvalget 2026 sænke skuldrene. Modsat kommunalvalgkampen blev boligkrisen ikke et afgørende emne.

Der har været tale om et muligt huslejeloft i København, og flere i branchen har efter alt at dømme haft en stærk holdning til den meget omtalte formueskat. Og mere målrettet den private del af markedet, blev der talt om en mulig boligskat i begyndelsen af valgkampen.

Boligskatforslagene stak i alle retninger og helt klassisk ønskede politikerne ikke at ramme de private boligejere.

Lejeloft og formueskat har fyldt noget, men ikke alt, og dem vender vi tilbage til.

Energikrise til ejendomskrise
Det politiske emne, der kommer til at få størst indvirkning på ejendomsbranchen, er faktisk et, som de danske politikere ikke har den store indflydelse på, men som kommer til at få afgørende betydning – måske endda de næste fire år.

For i horisonten lurer konsekvenserne af krigen i Iran.

Mandag har direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, for eksempel været ude og advare om, at oliekrisen kan blive større end de to kriser, man så i 70’erne.

Stigende oliepriser leder til større inflation, der leder til stigende renter, som i sidste ende vil resultere i et best case-scenarie: et stagnerende transaktionsmarked.

I ovenstående ligning er det i øvrigt ikke medregnet, at vi balancerer på kanten af en recession og et potentielt større gennembrud inden for AI, der tilsammen vil kunne udløse arbejdsløshed. Som Børsens økonomiske redaktør Steen Bocian skrev i en analyse i slutningen af sidste uge:

– Vi taler ikke om en krise a la finanskrisen, men en global vækst på under 2,5 procent og faldende beskæftigelse i både USA og Europa er i min optik ret sandsynligt med de seneste energiprisstigninger.

Solo på huslejeloft
Det mest konkrete emne i valgkampen i relation til den danske ejendomsbranche har været debatten om et muligt huslejeloft.

Hvis vi lige skal sætte det i kontekst, er det ikke et emne, der har været i nærheden af at nå højder som rent drikkevand, svin, indvandrere eller krig for den sags skyld.

Men det har ligget og summet under de andre emner, siden Lejernes LO udgav en artikel om, at Socialdemokratiet nu var klar til at se på et huslejeloft.

Det viste sig imidlertid at være en solomelding fra boligministeren, som kolleger på TV 2 Kosmopol fint har afdækket. Ser man på undersøgelsen i den medfølgende pressemeddelelse, kunne man da også notere sig, at hverken Socialdemokratiet eller Moderaterne havde ønsket at svare på spørgsmålet om husleje.

Dermed tror jeg personligt, at ejendomsbranchen kan ånde lettet op i forhold til et indgreb i form af et huslejeloft, da meget lige nu peger på, at en ny regering godt kunne bestå af både Moderaterne og Socialdemokratiet. Huslejeloftet er ikke udelukket, men det er heller ikke noget, jeg ville frygte på nuværende tidspunkt.

Det samme kan man sige om Socialdemokratiets forslag om en formueskat.

Formueskatten er væk
Forslaget om formueskatten åbnede valgkampen med et brag, og med det samme kom forventelige reaktioner fra nogle af Danmarks rigeste. I EjendomsWatch beskrev Mikael Goldschmidt det som en urimelig og dårlig idé, og samme sted lød det fra Pierre Legarth, at han var klar til at forlade landet, hvis den blev indført.

Jeg tror, mange i branchen kan forstå de to reaktioner og relatere til dem.

Men som Altingets chefredaktør Jacob Nielsen udtalte i en udgave af podcasten #dkpol i sidste uge, er det måske værd at hæfte sig ved, at skatten blev foreslået som en måde at finansiere Socialdemokratiets forslag om en “lilleskole” på 14 elever. Et forslag, der i øvrigt har mødt modstand fra flere sider, og som ifølge politiske kommentatorer og analytikere slet ikke har den medvind, man havde forventet i Socialdemokratiet.

Jacob Nielsen henviste i øvrigt også til et interview med Mette Frederiksen i JP om hendes plan for de første 100 dage, hvis hun bliver statsminister igen. Følgende observation er hans:

I det interview lister Frederiksen seks punkter op som de vigtigste for hende. Formueskat er ikke nævnt med et ord i de punkter. Faktisk siger hun i interviewet, at den er til forhandling.

Så de to sager, der for alvor kunne have ramt ejendomsbranchen i valgkampen – enten direkte eller indirekte – er her et døgn før valget mere eller mindre taget af bordet.

Men i horisonten lurer noget, der potentielt er meget værre og kan få større konsekvenser for branchen end valget tirsdag: Trumps krig i Iran.