Mere end 20.000 mennesker fra hele verden mødtes i sidste uge i Cannes. Omdrejningspunktet var ejendomsbranchens største messe, Mipim, og temaet var selvfølgelig ejendomme. Men for hvert år bliver der flere og flere ting at tale om. Ejendomsbranchen er kendt for at være positiv, men det var alligevel slående, hvordan geopolitikken fyldte mindre og interessen for at placere kapital i ejendomme fyldte mere. De nordiske lande står stærkt. Og de står stærkt sammen som en Safe Haven for kapitalplaceringer i ejendomme.

Set indefra – altså fra de nordiske lande selv, – så er der betydelige forskelle mellem ejendomsmarkederne i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Men når man som international investor kigger på regionen, så er de nordiske lande i fællesskab dels lige så store som de største regioner målt på volumen, men især står vi med en fælles front i forhold til vores tilgang til den måde, vi bygger vores velfærdssamfund op på og generelt er de politiske miljøer stabile. Og fremfor alt, så er vi i international sammenhæng velhavende uanset, at renterne er ekstraordinært høje i Norge, og Sverige tog et større dyk i post-coronakrisen end for eksempel Danmark.

Der var en række trends på årets messe, der tapper ind i den nordiske dagsorden eller vil være kendetegnende for vores samfunds udvikling i de kommende år. Her kommer en række nedslagspunkter:

• Kontormarkedet er fortsat sat på hold. De nordiske investorer famler som helhed i forhold til kontorer. Nogle institutionelle er begyndt at købe kontorejendomme, men der er tale om, at markedet er en skygge af sig selv i forhold til, hvad der for få år siden var den vigtigste aktivgruppe i ejendomsmarkedet.
  Der er ved at danne sig et mønster ovenpå Covid-nedlukningen, hvor folk er tilbage på kontoret. Men nu står vi måske overfor den næste store forandring i behovet for kontor-kvm nemlig udbredelsen af AI. Spørgsmålet, man er nødt til at stille sig selv som virksomhed og som ejer af en kontorejendom i de kommende år er, hvor meget AI kommer til at påvirke den branche, man selv sidder i. Det kom der ikke svar på på Mipim.
• Retail er stadig under forandring. Der er nogen, der snakker om, at det igen er interessant at investere i butikker, men det er nok ikke den slags butikker, som de fleste ser for sig, når de tænker på at shoppe. Det er nemlig boksbutikker eller outlets og så de få steder, hvor luksuskæderne placerer sig, der er i fokus. Når det kommer til den helt store udfordring i de mindre byer; nemlig at holde bymidterne livlige og interessante, så er der ingen svar.
• Offentligt-privat samarbejde. Her er andre lande i Norden langt foran Danmark. Men der er ingen tvivl om, at den næste store aktivklasse er velfærdsejendomme. For at finansiere det høje serviceniveau, som kører i de nordiske lande, vil der være brug for, at det offentlige koncentrerer sig om kerneydelsen i form af servicen, mens private for eksempel byder ind med de omkransende mursten. Mit bud er, at det kommer langt mere i spil de kommende år, men der skal findes nye økonomiske og juridiske modeller, som begge parter kan se sig selv i.
• Datacentre er i fokus. Uanset om man synes det er en god ide eller ej, så eksploderer brugen af AI i øjeblikket, og det kræver altså muskelkræft. Her er Norden med sin grønne energi og forsyningssikkerhed med helt fremme. Spørgsmålene her er dog også, hvordan vi sikrer endnu mere strøm.”Datacentre er ikke ejendomme, da det kun er fire vægge”, var der nogen, der hævdede på Mipim. Men hvis man har erfaring i ejendomsbranchen, vil man huske, at dengang alle ville sætte penge i ejendom, så blev det alt med et matrikelnummer, der kunne handles. Datacentre vil definere byudvikling og infrastruktur på samme måde som andre aktivklasser, og det er vigtigt at forholde sig til dem på samme måde som alle andre ejendomme for de er en del af vores samfunds byggede miljø.
• Den allerstørste diskussion på årets Mipim var naturligvis den eskalerende boligkrise, hvor priserne nogle steder – herunder i Danmark – er steget med mere end 20 procent på bare et år. Der er mangel på boliger, og der er mangel på betalbare boliger. Ejendomsbranchen taler om, at value-add som aktivklasse er på vej frem. Det har været et begreb, der i mange år har dækket over renovering, modernisering eller byudvikling, der tilførte en ejendom ny værdi.I år hørte jeg det primært omtalt som ejendomme med en mulighed for at øge huslejen, når eksisterende lejere flyttede ud. Det er en betænkelig udvikling, for selve begrebet står jo for at tilføre ny værdi. I den nye fortolkning gælder det jo så kun for ejersiden.

Til sidst så kan man ikke lade være med at nævne som take-away fra Mipim, at Danmark rendte med hele fem priser af det, der bliver kaldt ejendomsbranchens gyldne palmer. De gik til projekter og stærke danske arkitekter, som vi bestemt kan være stolte af. På dansk jord gik den ene pris til det unikke selskab Home.earth, der var det første til dedikeret at arbejde med et ekstra lavt Co2-aftryk og en model for overskudsdeling med beboerne. Den anden på dansk jord gik til Nordhavn og byplanen, som er et andet unikt eksempel på, at man lærer af sine fejl og skaber byudvikling, der tiltrækker mange.

Det er den slags modige folk, der er med til at rykke branchen, og som ovenstående viser, så bliver der masser at rykke på og ikke mindst være kreativ i forhold til nye løsninger i de kommende år. De nordiske lande er attraktive investeringsmål, så det skal vi bruge klogest muligt til at få den internationale kapital til at hjælpe i retning af at være med til at løse de fremtidige samfundsmæssige bygnings- og byudviklingsbehov.