Jacob Smergel-Krog, adm. direktør hos Rubik Properties. Foto: Rubik

Rubik refinansierer ejendomsportefølje på tre milliarder kr.

Rubik Properties har gennemført en refinansiering af ejendomsfonden Commercial Real Estate Denmark P/S (CRED) på omkring tre milliarder kr. i samarbejde med Nordea.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Refinansieringen skal styrke fondens kapitalstruktur og sikre langsigtede finansieringsvilkår for porteføljen, der primært består af erhvervsejendomme inden for kontor, retail og logistik – med hovedvægt på kontorer i København.

Ejendomsporteføljen ejes hovedsageligt af danske pensionskasser og fonde og har siden januar 2025 været forvaltet af Rubik Properties. På det tidspunkt overtog selskabet et forvaltningsmandat på omkring 7,5 milliarder kr.

Ifølge Rubik afspejler refinansieringen blandt andet långivernes tillid til porteføljens kvalitet, dens stabile cashflow og de langsigtede markedsforhold for kontorejendomme i København.





Seneste nyt fra konferencer og events

Kommende arrangementer
Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder