Freja Ejendomme sætter syv ejendomme til salg

Freja Ejendomme har planer om at sælge yderligere syv ejendomme – heraf fire på Sjælland, én på Fyn samt to i Nordjylland – meddeler selskabet torsdag morgen.

Der er blandt andet tale om en grund på 2.091 kvm beliggende på Følager 19 i Valby meget tæt på København Syd, som er station for både metro og S-tog.

Byggeretten på stedet er cirka 4.500 kvm, og der er ifølge lokalplanen mulighed for at etablere serviceerhverv, eksempelvis kontor og hotel, bemærker Freja Ejendomme selv.

Det er Cushman & Wakefield RED, som står for at formidle et salg af grunden, som tidligere har været ejet af Vejdirektoratet.

Derudover er der blandt andet tale om en erhvervsgrund på 11.449 kvm tæt på Karlslunde Station samt en skovriderbolig cirka syv km fra Vesterhavet ved Brovst i Nordjylland.

De syv ejendomme er:

Følager 19, 2500 Valby
Stationsager 1, 2690 Karlslunde
Klarupvej 96, 9270 Klarup
Huginsvej 20, 4100 Ringsted
Ålehusvej 18, 4160 Herlufmagle
Bavnedamvej 20, 5200 Odense V
Fosdalvej 24, 9460 Brovst

Det er denne grund i Valby, som Freja Ejendomme nu har sat til salg. Foto: Cushman & Wakefield RED




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder