Kendt håndboldspiller køber hotel for 45 millioner kr

Stop’n Sleep Hotel i Rødby er blevet solgt for 45 millioner kr. Det fremgår af data fra Redata.

Køber er den tidligere landsholdsspiller Michael Damgaard, via investeringsfirmaet MiMo Investment, hvor hans bror Morten Damgaard tager sig af den daglige drift.

Færgestationsvej 4, også kendt som “Stop’n Sleep Hotel“, er en hotelejendom opført i 1963 og sidenhen tilbygget, så den nu rummer 3.857 kvm.

Efter at have været ejet af samme investorgruppe i to årtier er ejendommen blevet afhændet.

Ejendommen er langt fra den første, som Damgaard og Damgaard investerer i.

I september 2024 købte de Hotel E4 ved Holeby på Lolland, og de to har også investeret i en række erhvervsejendomme på Lolland, tankstationer og to padelcentre ved Lalandia i Rødbyhavn og Billund.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder