tirsdag 03. februar 2026 12:40
Ung i ejendom-talent skal være økonomidirektør
32-årige Tinus Bech skal være ny økonomidirektør hos Stejlepladsen P/S, som står bag byudviklingsprojektet Stejlepladsen i Københavns Sydhavn.
Det skriver han på Linkedin.
Projektet mellem By & Havn og PFA skal blive til mere end 800 boliger.
Han kommer fra Nordanö, hvor han har været de seneste mere end fire år.
Tinus Bech var i 2025 en af de 35 udvalgte talenter fra ejendomsbranchen på Estate Medias årlige talentliste – Ung i Ejendom.
Han startede sin karriere med at lave M&A hos Dealhaus i Aarhus, men ville gerne til København, hvor han kom ind som analyst hos Catella. Her var han i to år, inden han skiftede til Nordanö.
