I begyndelsen af 2026 skulle de have været klar. Ejendomsvurderingerne. Men så kunne DR fortælle i starten af året, at nu skrider det hele igen. I stedet for at der kommer endelige vurderinger, lægges der igen, igen op til en fremskrivning af 2022-vurderingen, som var en IT-løsning, der var teknisk fremført siden fastfrysningen i 2013. 2022-tallet skal så danne grundlag for boligskatten i 2027 og 2028– det vil sige for både ejendomsværdiskat og grundskyld.

Skats IT-projekt, der skulle gøre ejendomsvurderingerne mere transparente og korrekte, er skredet igen og igen.

Hele tiden håber man på, at det nok bliver godt igen – og det er virkelig “man”, for projektet har nu været funderet hos hele ni forskellige skatteministre fra en stor del af det politiske spektrum helt fra SF til Venstre. Det startede med Holger K. Nielsen (SF) og er fortsat med Jonas Dahl (SF), Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (A), Karsten Lauritzen (V), Morten Bødskov (A), Jeppe Bruus (A), Rasmus Stoklund (A) og Ane Halsboe-Jørgensen (A), der tiltrådte i september 2025.

I første omgang blev de offentlige ejendomsvurderinger suspenderet i 2013, fordi vurderingerne ikke var “gennemskuelige og retvisende”. Fra 2013 til 2020 blev ejendomsejere beskattet på baggrund af videreførte vurderinger, mens den første vurdering fra det nye vurderingssystem blev 2020-vurderingen, og nu er der så igen lagt op til fremskrivninger frem for realistiske beløb.

Det er ikke, fordi det generelt går snorlige i det offentlige med store projekter. Supersygehuse, Cityringen, universitetsbygninger og sundhedsplatformen er nogle af de projekter, der har overskredet både tidsrammer med flere år og budgetterne med flere milliarder. Men det, der gør ejendomsvurderingssystemet til noget helt særligt alvorligt, er, at det berører rigtig mange danskere direkte. Det er inde og pille ved vores følelse af, at tingene netop skulle ske retfærdigt, gennemskueligt og retvisende, når det kommer til vores egen private ejendom.

Klar forudsætning for tillidsbaseret skattesystem
Det er en helt klar forudsætning for vores tillidsbaserede skattesystem, hvor mange betaler deres skat med glæde, at det så til gengæld er retfærdigt og rigtigt. Men der er et langt stykke vej før ejendomsvurderingerne, som ligger til grund for skattebetalingen, er med til at understøtte det.

Det er problemerne med de private boligvurderinger, der har været omtalt mest, fordi det er de historier, der rummer den største kontrast og passer ind i de fleste mediers foretrukne prompte om den lille mands kamp mod magteliten på Christiansborg. Men i virkeligheden er metoden til at vurdere erhvervsejendomme endnu værre. Her er vurderingerne afkoblet fra den reelle handelspris. Alle vurderinger af erhvervsejendomme tager udgangspunkt i, hvad grunden ville koste, hvis det var en boligejendom.

Det giver nogle skæve billeder af, hvad en erhvervsejendom er værd, og det går helt galt, når der ifølge vejledningen så også skal betales skat af potentielle kvm. Altså kvm, der slet ikke er bygget endnu, og hvor der måske slet ikke er kommercielt grundlag for at udnytte byggeretten.

Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige
Sammen med bestyrelsesformand for mæglerfirmaet Cushman Wakefield RED, Bjarne Jensen, gennemregnede jeg for nogle år siden et alternativ i forbindelse med en artikel i Estate Magasin. Bjarne Jensens idé var at lade landets fire-fem store boligmæglerkæder vurdere samtlige tre millioner boliger én gang for alle. Hans tese var ikke, at ejendomsvurderingssystemet skal skrottes efter udgiften på mere end fem milliarder kr. (nyeste estimat fra 2025). Tværtimod er IT-strukturen grundlæggende en god oversigt over samtlige ejendomme i Danmark, men den skal fodres rigtigt. Ligesom med AI, så er prompten alfa og omega.

Der er nødt til at blive lavet en første og retvisende indgangsvurdering af samtlige ejendomme. Vi kan digitalisere meget, men hvis vi vil bevare troen på retfærdighed i et skattesystem, som alle ejere af ejendomme i Danmark bidrager til, er vi nødt til at stoppe farcen nu, åbne forliget og få ændret metodikken.

Som det ofte er med ting, der virker rystende i begyndelsen, så vænner man sig ubevidst til dem. Ejendomsvurderingerne er nu så forsinkede og skandaleramt, at man ikke længere bliver ægte forarget, men trækker opgivende på skuldrene, fordi man ikke bliver hørt, og fra politisk side kommer der så endnu en lidt skør forklaring.

Et gammelt ordsprog hedder, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Det gør man så nu på 13. år efter ejendomsvurderingssystemet uden udsigt til en realistisk, god og snarlig løsning. Det skulle have været gjort før, men bedre sent end aldrig. Det er på tide at rive tanden ud og få styr på systemet. Spørgsmålet er, om der er en politiker, der tør gå forrest og foreslå det?