onsdag 07. januar 2026 09:22
Kommunikationsdirektør i Ejendomdanmark stopper
Cecilie Lund Vinther, der er kommunikationsdirektør i brancheorganisationen Ejendomdanmark, har valgt at stoppe efter syv år.
Det skriver hun selv i et opslag på Linkedin onsdag morgen.
– Men efter syv år, fem titler og en stadig voksende portefølje af ansvarsområder har jeg brug for at bevæge mig ud på ukendt grund. Hvad fremtiden bringer, ved jeg endnu ikke, hvilket føles både helt rigtigt og en smule skræmmende, fremgår det.
Hun fratræder i slutningen af februar.