torsdag 18. december 2025 09:44
Pensiondanmark skal bygge nyt kontorhus i Nordhavn
Pensiondanmark har vundet By & Havns udbud af et byggefelt i Københavns Nordhavn.
Her vil de opføre et nyt kontorhus i Sundkrogsgade.
Det skriver Pensiondanmark i en pressemeddelelse torsdag.
Ejendommen kommer til at have et samlet etageareal på 16.290 kvm og det er Danielsen Arkitekter, der skal stå bag.
– Vi er stolte over at få muligheden for at udvikle endnu en attraktiv ejendom i Nordhavnen – et område, hvor vi allerede har bidraget med flere succesfulde erhvervsbyggerier, blandt andet på Marmormolen. Med projektet styrker vi vores erhvervsportefølje, som allerede omfatter mere end 70 ejendomme og som leverer et solidt afkast til medlemmernes pensionsopsparing, siger Torben Modvig, direktør i Pensiondanmark Ejendomme i pressemeddelelsen.