Den danske ghettolovgivning – også kendt som parallelsamfundsloven – kan medføre inddirekte forskelsbehandling.

Det vurderer EU-domstolen i en længe ventet afgørelse.

– Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig.

– Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov, skriver EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Afgørelsen kan få stor betydning for den almene boligsektor og en række byudviklingsprojekter rundtom i Danmark.

EU-domstolen lader dog den endelige vurdering være op til de danske domstole.

EU-Domstolens generaladvokat kom ellers allerede i februar med et forslag til afgørelsen. Her var svaret mere entydigt, at den danske lovgivning er udtryk for ”direkte forskelsbehandling” på grund af etnicitet.

Udviklingsprojekter på pause
Østre Landsret behandler i øjeblikket to sager om forskelsbehandling, hvor beboere er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Ringsted.

Også i Aarhus-bydelen Gellerupparken er man udfordret af den verserende sag.

Gellerupparken har over den seneste årrække været i gang med en større transformation, der skulle gøre op mere bydelens tilstedeværelse på den såkaldte ghettoliste. Det betyder blandt andet, at aktører som A. Enggaard og PKA har investeret store summer i udviklingen af området.

Men den udvikling har i et vist omfang stået stille, fordi nedrivningen af de sidste blokke ikke kan gå i gang, og beboerne ikke er fraflyttet.

Der sker, efter at Vestre Landsret har besluttet, at retssagerne skal sættes i bero, indtil EU-Domstolen har taget stilling til det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt den såkaldte ghettolov – som danner grundlag for nedrivningsplanerne –  kan være i strid med EU-retten.

Idet EU-domstolen nu har kastet bolden tilbage til den danske domstol, ser det dog ikke ud til, at der er endelig afklaring i sigte.

Parallelsamfundsloven, som Folketinget vedtog i 2018, skal løfte forholdene i udsatte boligområder ved hjælp af en række skrappe kriterier. Et af de mest omdiskuterede er, at et boligområde kan udpeges som “hård ghetto” eller “omdannelsesområde”, hvis mere end halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund.