Brixhuus-familien, som blandt andet står bag ejendomsudviklingsselskabet Svanen Gruppen. Brixhuus, der etablerede Brixhuus-koncernen i 1992. Til venstre ses Morten Brixhuus, i midten Ingemann Brixhuus og til højre Michael Brixhuus. Foto: Brixhuus A/S

Core Property og Svanen Gruppen får grønt lys til første del af milliardudvikling

Af Anna Sofie Harboe & Peter Schulz 

Lokalplanen for Vasekær 2-8 i Herlev er godkendt, og dermed kan Svanen Gruppen og Core Property indlede første fase af opførelsen af godt 600 nye boliger.

Det fortæller Svanen Gruppen i en pressemeddelelse fredag.

De to parter investerer samlet over 1,5 milliard kr. i området.

Første fase af byggeriet i det, der hidtil har været erhvervsområde, består af 275 boliger på i alt cirka 40.000 kvm plus kælderareal.

I første omgang indledes nedrivningen af erhvervsbygningen efter nytår, hvorefter byggeriet kan begynde. De første beboere ventes at kunne flytte ind i midten eller slutningen af 2028.

Svanen Gruppen fortæller, at boligerne, der bliver private udlejningsboliger, får en række fælles faciliteter, som skal skabe rammerne om “et aktivt og trygt lokalmiljø” – heriblandt fælles orangeri.

Alle boliger får desuden egen lille have, altan eller terrasse samt adgang til parkering i både kælder og på terræn, oplyser man. I stueetagerne opføres der erhvervslejemål.

– Vi udvikler boligområder, hvor mennesker trives. På Vasekær 2 -8 får beboerne adgang til både attraktive boliger og stærke fællesfaciliteter, der inviterer til fællesskab og gode naboskaber, siger Michael Brixhuus, ejer og direktør i Svanen Gruppen, i pressemeddelelsen.

Købt sig ind i nyt selskab
I november købte ejendomskoncernen Brixhuus, der blandt andet ejer Svanen Gruppen, 20 procent af ejendomsadministrationsselskabet Freedom Property Management.

Jesper Toth Mouritzen, der er tidligere finansdirektør i Taurus Ejendomsadministration, stiftede Freedom Property Management 4. juli i år med ambitionen om at være et alternativ til de etablerede ejendomsadministrationsselskaber. Han fik i september selskab af en anden tidligere Taurus-direktør, Thomas Windtberg, der nu også er blevet managing partner i det nystiftede selskab.

I september lød det fra Core property, at de havde indgået en aftale med selvsamme nystiftede Freedom Property Management om, at selskabet skulle administrere ejendomsselskabets 4.000 lejeboliger. Dermed stoppede Core Property altså sit samarbejde med Taurus.

Trecifret millionhandel på Amager 
Så sent som i går kom det frem, at Core Property, der har en portefølje på cirka 34 millioner kr., har købt Sølvvarefabrikken på Amager til et trecifret millionbeløb. 

Ejendommen husede en sølvvarefabrik fra 1950, men blev konverteret til bolig med tilføjelsen af to etager, designet af Holscher Norberg, i 2020.

Colliers, som har formidlet salget, vil ikke oplyse, hvor mange penge, der er skiftet hænder i forbindelse med handlen. Men ifølge Estate Medias oplysninger er der tale om en pris mellem 150 og 200 millioner kr.

Ejendommen er udviklet af Gefion Group, og der er tale om 39 lejligheder på to eller tre værelser, og dertil kommer en erhvervsenhed, fordelt på i alt 3.129 kvm.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder