mandag 08. december 2025 08:32
Souvenirbutik-ejer forventer dalende åbningsfrekvens
Der er kommet mange souvenirbutikker på Strøget de seneste år, men ifølge Jan Bagge Jensen, der ejer 19 souvenirbutikker i København, kommer det ikke til at blive ved på den måde.
Det fortæller han i et interview med Avisen Danmark.
Han medgiver, at de mange souvenirbutikker fylder en hel del i gadebilledet, men også at der er ved at være nået en grænse.
Jan Bagge Jensen mener ikke, der i fremtiden vil åbne souvenirforretninger i samme tempo, som de seneste år.
– Tempoet kommer til at dale, det er jeg ret sikker på, siger Jan Jensen til mediet.
Siden Estate Media 20. november kunne fortælle, at der nu ligger 27 souvenirbutikker på Strøget i København, har udviklingen fået stor opmærksomhed.
Senest har profiler som Anders Lund Madsen, Sine Wenneberg og Birgitte Borup udtrykt ærgerelse over udviklingen i nogle af Danmarks mest ikoniske gader.