fredag 05. december 2025 10:12
Rubik får et nyt kontor i Frichsparken
Rubik Properties har fundet lokationen for deres varslede udvidelse vil Aarhus i det nye år.
Kontoret kommer til at ligge i Frichsparken på Søren Frichs Vej, oplyses selskabet på Linkedin.
Rubik har vundet en del porteføljer de seneste år, og blandt andet dele af PFA-mandatet, som de vandt tidligere i år, er i Jylland. Derfor har det været nødvendigt for Rubik at udvide fra København til Aarhus, som adm. direktør Jacob Smergel-Krog tidligere har fortalt til Estate Media.
Virksomheden har i dag hovedkontor på Sankt Annæ Plads i København.