torsdag 04. december 2025 09:57
Aarhusiansk ejerboligprojekt godkendt
Aarhus Byråd har godkendt en betinget aftale om salg af en kommunal grund i Lisbjerg til opførelse af 43 familievenlige ejerboliger til Thybo Ejendomsudvikling A/S.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
De nye boliger bliver opført som en blanding af fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse i et og to plan med boligstørrelser på 120–135 kvm.
– Jeg vil gerne give familierne i Aarhus Kommune mulighed for at blive i kommunen, når behovet for en familie- og ejerbolig opstår. Lisbjerg er en attraktiv by at bosætte sig i. Der er naturskønt, byen har letbane og supercykelsti til Aarhus centrum og på få minutter er du kørende på det østjyske motorvejsnet, siger rådmand Nikolaj Bang.